Hvad kendetegner os
Børnehaven og vuggestuen er kendetegnet ved, at der er nærværende voksne der er i stand til at give børnene den tryghed og omsorg de har brug for. Det betyder meget for os, at hvert enkelt barn bliver set, hørt og holdt af.
Vi er en vuggestue og naturbørnehave og prioriterer udelivet højt.
Vi ligger i et spændende lokalområde, omkranset af en fantastisk natur, mellem klipper og skov og nær ved stranden. I naturen er der lys, luft og plads. Her får barnet styrket sin motorik og udviklet en stærk krop i balance. Naturens mangfoldige rum stimulerer barnets kreativitet, inspirerer legen og skærper sanserne. Barnet eksperimenterer, iagttager og undrer sig, sammen med andre børn, over dyre- og planteliv.
Vi prioriterer forældresamarbejdet højt og forældre og personale samarbejder om barnets trivsel og udvikling. Hos os er der altid åbne døre. Alle forældre er velkommen til at tage med på vores ture eller komme på besøg når de har lyst. Der er forældrecafé hver fredag.