Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Om Kommunen Kongeparrets besøg Åben Stald for alle

Åben Stald for alle

​​Kom og oplev Gardehusarregimentets Hesteskadron og rideopvisning ved ryttere fra Team Bornholm lørdag 17. august kl. 16.30-19.30 på feltbanen ved Almegårds Kaserne

Er du hesteglad eller interesseret i vores danske kongehus, så har du en unik mulighed for at komme lidt tættere på begge dele. Det sker lørdag den 17. august kl. 16.30-19.30, når Gardehusarregimentets Hesteskadron og Den Kongelige Stald-Etat inviterer alle på Bornholm til Åben Stald og opvisning på feltbanen ved Almegårds Kaserne i Rønne. Her har du en sjælden chance for at se de flotte heste og få en snak med gardehusarerne. Du kan også opleve ryttere fra Team Bornholm, der kommer og underholder store som små med ponylege, springopvisning, dressur og festlige indslag. Arrangementet er en optakt til Kongeparrets besøg den 19 august,

Om hesteskadronen

Hesteskadronens opgave er også – sammen med Kongehusets kareter og heste - at eskortere Majestæterne i forbindelse med nytårskure, bryllupper, jubilæer, fødselsdage, sommertogter med Kongeskibet Dannebrog og ved statsbesøg. Hesteskadronen deltager også med trompeter og opvisningshold ved utallige lejligheder over hele Danmark og i udlandet. 

Kig forbi og tag venner og familie med til en hyggelig eftermiddag og aften

Kom og tag del i festlighederne og oplev de smukke heste, gardehusarerne i deres uniformer og vores egne, lokale ryttere fra Team Bornholm.

Åben Stald program:

16.30-18.30: Åben Stald

18.30-18.35: Velkomst ved politisk udvalgsformand, Linda Kofoed Persson

18.35-19.00: Lokal Rideklub, ryttere fra Team Bornholm

19.00-19.10: Den Kongelige Stald-Etat

19.10-19.30: Hesteskadronen

Parkeringsforhold
Indgang til parkering sker ved indkørsel fra Torneværksvej (ved foden af bakken til BOFA/Affaldstårn). Se afmærkning af p-pladserne på kortet.​

Området ved Åben Stald.png

Gardehusarregimentets Hesteskadron og Bornholms Regionskommune ønsker alle velkommen til en festlig eftermiddag og aften.