1. juni trådte kommunens nye organisation i kraft og Bornholms Regionskommune består derfor nu af syv centre fremfor de tidligere ti.
Formålet med ændringen er at tilpasse organisationen, så den bedre kan leve op til en moderne kommunes ansvar og opgaver.
Forandringen kommer lidt efter lidt
I disse dage arbejdes der intensivt fra kommunens afdelinger for IT og Digitalisering og Løn og Personale på at få ændret det administrative fundament, som det passer til den nye organisation. Og i de kommende måneder vil der bliver arbejdet på at få skabt en ny hverdag i de nye og forandrede centre. Vi skal på forhånd beklage de eventuelle gener, som organisationsændringen vil kunne have i den første tid.
Når først vi er på plads, skulle det meget gerne betyde en enklere og mere smidig kommune med større sammenhæng i vores sagsbehandling. Ligesom vores ønske også er at kunne yde en mere effektiv service.
Initiativet til organisationsændringen er taget af kommunaldirektør, Sine Sunesen med fuld opbakning fra kommunalbestyrelsens side. Ændringen indebærer, at kommunens ti centre bliver til syv, og at der oprettes en stab under kommunaldirektøren.
Kommunens syv nye centre
- Børn og Læring
- Trafik, Ejendomme og Drift
- Job, Uddannelse, Unge og Digitalisering
- Miljø, Plan og Kultur
- Familie- og Voksenindsatser
- Sundhed og Omsorg
- Økonomi og Personale
|