Den 16. november er der kommunal- og regionalvalg. Valg der handler om vores hverdag, da det er kommunerne og regionerne, der har ansvaret for alle de offentlige ydelser og servicetilbud, som vi benytter os af i vores hverdag. Daginstitutioner, skoler, ældrepleje, biblioteker, veje, erhvervsstøtte, byplaner, psykiatri, handicap, tandpleje osv. osv. hører altsammen med til de ting, som kommunerne og regionerne tager sig af.
Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Indenrigs- og Boligministeriet lancerer derfor en storstilet kampagne, der skal styrke vores allesammens deltagelse i valget. Demokratiet fungerer bedst, når flest muligt engagerer sig og stemmer til valgene.
Kampagnen for at få flest til at stemme har sloganet "Stem med", og den vil også her på Bornholm blive rullet ud lidt efter lidt.
Du kan brevstemme fra i morgen 5. oktober
Fra i morgen vil det være muligt for dem, der har behov for - alle foretrækker - at stemme via brev. Men ellers er den stor valgdag TIRSDAG 16. NOVEMBER. Sæt allerede nu X i kalenderen.
Bornholms Regionskommune ønsker alle et godt valg med flest mulige af os ved stemmeurnerne.
Vigtige datoer i forbindelse med Kommunalvalget 2021
I perioden fra tirsdag 5. oktober til og med fredag den 12. november kan man brevstemme i sin kommune.
|
|
Fra lørdag den 23. oktober kl. 12.00 er det tilladt at hænge valgplakater op.
|
|
Senest torsdag den 11. november har vi modtaget vores valgkort.
|
|
| |
Tirsdag d. 16. november Valgdag - øens valgsteder har åbent fra kl. 8.00-20.00.
|
|