Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Fra på lørdag må der hænges valgplakater op

Fra på lørdag må der hænges valgplakater op

21-10-2021
Fra nu på lørdag den 23. oktober 2021 kl. 12.00 må der ophænges valgplakater til brug ved kommunal- og regionalvalget 2021.

Valgplakaterne (og det der er brugt til at hænge dem op med - strips, snore mv.) skal være taget ned senest otte dage efter valgdagen ved døgnets afslutning, det vil sige onsdag den 24. november, kl. 24.00.

Regler for ophængning
Reglerne for ophængning af valgplakater på vejareal er vedtaget af Folketinget og kan ses i vejloven og privatvejsloven.

Information fra Vejdirektoratet
På Vejdirektoratets hjemmeside kan du finde information, der konkret kan hjælpe dig med, hvor, hvordan og hvornår du må opsætte valgplakater.

Foruden information om lovgivningen inden for området finder du også:

  • Illustration af regler om opsætning af valgplakater
  • Retningslinjer for placering af valgplakater (kan downloades en "Lommeguide" til smartphone)
  • Svar på de grundlæggende spørgsmål 
Ophængning af større plakater mv.
Som det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside, kræves der ikke forudgående tilladelse til opsætning af valgplakater, så længe at valgplakaten ikke er større end 0,8 m2.

Ønsker man at ophænge f.eks. større plakater, bannere, skærme med levende tekst og billeder, skal der søges om tilladelse til dette hos den pågældende myndighed.

Ved ophængning på statsveje skal der søges tilladelse hos Vejdirektoratet. Og ved kommunale veje, skal der søges tilladelse hos kommunen.