Medlemmer af Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg gæster i disse dage Bornholm.
Besøget er en opfølgning på det foretræde som borgmester, Jacob Trøst og kommunaldirektør, Sine Sunesen havde for udvalget tilbage i april måned. Formålet var dengang at tale bornholmernes sag i forbindelse med Energiø Bornholm.
I disse dage er der mulighed for at præsentere udvalgsmedlemmerne for en række relevante personer og steder i relation til Energiø Bornholm – ligesom, at der er tid til at øge dialogen mellem Bornholm og udvalget.
Program for besøget
Onsdag den 7. juni
- Velkomst ved borgmester Jacob Trøst og møde med gruppeformændene i Bornholms Regionskommune.
- Beskæftigelse, uddannelse og lokal udvikling i lyset af Energiø Bornholm (Campus, CRT, BRK CJUR, RAR, BCB, BLF).
- Forsyningssikkerhed og udviklingen af Bornholm som testø for energiøteknologi (BEOF).
- Møde med borgerrepræsentanter (Ungerådet, Borgerforening Energiø Bornholm og Bornholmske Borgerforeningers Samråd).
- Udviklingsperspektiver for Nexø Havn og perspektiver på udviklingen i off shore sektoren i Østersøen (Nexø Havn og Offshore Center Bornholm).
Torsdag den 8. juni
- Besigtigelse af site for landanlæg ved Energinet samt påvirkning af natur/biodiversitet ved Danmarks Naturfredningsforening.
- Rønne Havn, Udskibningshavn, rundvisning og Bornholm Bunkerhub.
- Baltic Energy Island, præsentation af fonden, udstilling, brintproduktion og -infrastruktur, samt teknologiudvikling.
Deltagere fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget:
- Rasmus Horn Langhoff (Socialdemokratiet).
- Lea Wermelin (Socialdemokratiet).
- Peter Juel-Jensen (Venstre) (MF, ikke udvalgsmedlem)
- Per Larsen (Det Konservative Folkeparti) (Deltager kun den 7. juni)
- Jesper Olsen og Mille Sofie Brandrup (Udvalgssekretariat)
Omtale af regionskommunens foretræde for udvalget tilbage i april
Nyheder Energiø: Delegation mødes i dag med Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg for at tale Bornholms sag (brk.dk)