<img alt="" />
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Brugertilfredshedsundersøgelse på specialområdet for voksne - deltag inden 31. januar

Brugertilfredshedsundersøgelse på specialområdet for voksne - deltag inden 31. januar

02-12-2024

​​Brugere (og pårørende) af tilbud til voksne på specialområdet inviteres til at deltage i kommunens tilfredshedsundersøgelse og dele deres tanker om vores tilbud.​

Hvordan oplever du vores botilbud, dagtilbud eller aktivitets- og samværstilbud? Vi vil gerne høre din mening! Vi er interesserede i at høre fra både brugere og deres pårørende.  

Kommunen gennemfører en brugertilfredshedsundersøgelse på alle vores tilbud til voksne.

Undersøgelsen handler om: Gartnerparken, Havehuset, Kommandanthøjen, Kridthuset, Langhuset, Lindehuset, Løvstikken, Midtpunktet, Nexøhuset, Ressourcevejen, Røbo, Stenbanen, Stjernehuset, Strøby/Skovlyst, Vestergade 1 i Allinge og Vennepunktet.

Formålet er at indsamle feedback fra brugere og pårørende for at tage temperaturen på tilfredsheden med vores tilbud, og give borgerne mulighed for at dele deres oplevelser og forslag til forbedringer.

Dine oplevelser og tanker er vigtige for os, og vi håber, at du som bruger eller pårørende til en bruger vil deltage.

Undersøgelsen foregår via et kort spørgeskema, hvor du har mulighed for at dele dine oplevelser og input. Det er helt frivilligt at deltage, og dine svar er anonyme. 

Spørgeskemaet er åbent indtil udgangen af januar (31. januar 2025), og vi opfordrer både borgere og pårørende til at give deres feedback.

Deltag i undersøgelsen ved at klikke på dette link.

Eller scan denne QR kode med din telefon eller tablet:

qr_21.11.24.png

Vi sætter pris på din tid og dit bidrag til at forbedre kvaliteten i vores tilbud.