Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Indflydelse & Politik Projekter Renovering af Tejn Mole

Renovering af Tejn Mole

​​​​​​​​​​​​​På denne side kommer du til at kunne holde dig opdateret om det projekt, der skal fjerne sundhedsskadeligt materiale fra Tejn Mole - og samtidig sikre molen mod overskyl.​​​ Renoveringen forventes at være afsluttet med udgangen af 2026.

Information om molen 29. september 2025
Vedligeholdelse af Tejn Mole de næste uger

Bornholms Regionskommune igangsætter en mindre nødreparation af Tejn mole for at sikre området efter, at vi har konstateret få skader på dækstenene over den indkapslede masse i den såkaldte molekærne.

Der er ikke tegn på skader eller udsivning, vi vil dog gerne sikre områderne mod yderligere nedbrydning inden den store miljøsanering af molen starter i forår 2026. Dette sikringsarbejde betragtes som almindeligt vedligehold og har ikke indvirkning på det kommende projekt.

Af hensyn til sikkerheden, under udførelsen og beskyttelse af miljøet, kan visse områder blive midlertidigt afspærret. Det drejer sig om isolerede sektioner på molen, hvor der er indkapslet miljøfarligt affald under konstruktionen. Afspærringen skal forhindre utilsigtet påvirkning af disse materialer under reparationen.

​Arbejdet startes tirsdag den 30. september og udføres af MT Højgaard og forventes afsluttet i løbet af 2 uger. 

Vi ved, at molen er en vigtig del af både hverdagslivet og havnemiljøet – og beklager på forhånd de eventuelle støjgener, det måtte medføre. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Kim Eilif Rasch Pedersen på tlf. 21 30 96 34.


Se kommunalbestyrelsens beslutning om renoveringen

Punktet ligger som nr. 10 på dagsordenen fra novembermøde 2024: Kommunalbestyrelsen -
kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, Rønne
​ 


I juni måned 2025 blev der holdt informationsmøde om renoveringsprojektet, hvor også kommunens rådgiver fra Niras deltog.

Tejn mole - A4 plakat1.png




Kontakt

Bornholms Regionskommune Havne og Anlæg
Skovløkken 4, Tejn

Rikke Holm
Mail: Rikke.Holm@brk.dk
Mobil: 30 69 39 15

NB! Ønsker du, at modtage aktuelle nyheder direkte til din mail, kan du skrive til Rikke og oplyse, hvilken mail, vi skal sende til.

Rådgiver på projektet, Niras
Signe Schløer, Coastal Engineering
SSC@niras.dk