Høringsperiode 19. marts til 2. april 2020
Kommunen har modtaget en forespørgsel om en udvidelse af Grønbechs Hotel med en etage samt tagterrasse på Vinkelstræde 4 i Allinge. Den ønskede bebyggelse vil være på 4 etager inkl. tagterrasse. Bebyggelsen vil få en højde på ca. 10 m. Den nuværende bebyggelsesprocent er 117 ifølge BBR, og det vurderes, at udvidelsen af bygningen vil bringe bebyggelsesprocenten op mellem 130 og 150.
Før kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal udarbejdes forslag til kommuneplantillæg vil kommunalbestyrelsen gerne have dine idéer og forslag til planlægningen for området.
Læs hele debatoplægget og indsend dine bemærkninger via dette link:
http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=37
Knappen som du skal vælge på den digitale side for at indgive dit høringssvar, ser sådan ud og ligger øverst til højre på siden:
Bemærkninger kan sendes med post, ”mrk. Indkaldelse af ideer og forslag, Grønbechs Hotel” til Bornholms Regionskommune Ullasvej 23, 3700 Rønne.
Brevet skal være modtaget af kommunen senest den 2. april 2020.
Center for Regional Udvikling, It og Sekretariat