Anmeldevirksomheder
En række virksomheder blev tidligere kaldt anmeldevirksomheder, fordi de skulle anmeldes til kommunen inden etablering. Det skal de ikke mere, men de fremgår stadig af
bilag 1 til bekendtgørelse om om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug brugerbetaling, fordi der skal betales gebyr for kommunens miljøtilsyn på dem.
Branchevirksomheder
Branchevirksomheder er virksomheder, hvis miljøforhold reguleres af særlige branchebekendtgørelser, der fastsætter ensartede og landsdækkende miljøkrav til de pågældende virksomheder.
Det er Bornholms Regionskommune, der fører tilsyn med branchevirksomhederne.
Autoværksteder
Inden et autoværksted etableres eller udvides, skal det anmeldes til kommunen jf. § 5 i ovennævnte bekendtgørelse. Kommunen har derefter 4 uger til at behandle sagen, og først derefter må man starte etableringen.
Hvis der skal bygges noget skal du huske, at der også skal søges byggetilladelse. Du kan få mere at vide hos Regionskommunen, Teknik & Miljø. Skal værkstedet etableres i tidligere landbrugsbygninger skal der gives en landzonetilladelse.
Minkfarme
Inden en minkfarm etableres eller udvides, skal det forhåndsanmeldes til kommunen. Anmeldelsen skal ligeledes gennemgå en vvm-screening, inden man må påbegynde udvidelsen.
Har du spørgsmål i den forbindelse, kan du henvende dig til Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø.
Listevirksomheder
Listevirksomheder er virksomheder, anlæg eller indretninger, der betegnes som særligt forurenende, og som derfor skal miljøgodkendes i henhold til bestemmelserne i
miljøbeskyttelseslovens kapitel 5
§42-virksomheder
De virksomheder, som ikke er en midlertidig aktivitet, en listevirksomhed eller en "anmeldevirksomhed", kaldes § 42-virksomheder, idet deres miljøforhold reguleres gennem
miljøbeskyttelseslovens § 42.
Det drejer sig hovedsageligt om engros-, handels- og lagervirksomheder samt restaurationer. Bornholms Regionskommune fører tilsyn med § 42-virksomhederne. Disse virksomheder besøges ikke ud fra et fastlagt interval, men ud fra en miljømæssig vurdering af de enkelte virksomheder og i forbindelse med klagesager, rådgivning om affaldssortering eller pludseligt opståede forureninger.
Miljøcertificerede virksomheder
Flere og flere virksomheder vælger at indføre miljøledelse og blive miljøcertificerede. Nogle gør det for at forbedre deres omdømme og skabe en mere attraktiv arbejdsplads, andre først og fremmest for at få bedre styr på ressourceforbrug og udledninger. Miljøstyrelsens webside om miljøledelse og EMAS indeholder forskelligt materiale om miljøledelse og især den europæiske miljøledelsesordning.
Målgruppen spænder bredt - lige fra information til dem, der skal i gang med miljøledelse for første gang, og til materiale for virksomheder der har indført miljøledelse og vil endnu længere og eksempelvis foretage livscyklusvurderinger af produkterne.
8 gode grunde til at arbejde med miljøledelse:
- Bedre styring af forbrug af energi og råvarer
- Færre udgifter til affaldsbortskaffelse, spildevandsafledning og miljøafgifter
- Forbedret samarbejde med myndighederne
- Større troværdighed over for kunder
- Forbedret markedsposition, nye kundegrupper og fastholdelse af eksisterende kunder
- Øget samarbejde med leverandører
- Tiltrækning af medarbejdere med en positiv indstilling til udvikling og forandring
- Forbedret omdømme
Et miljøledelsessystem
- Tager udgangspunkt i virksomheden, dens processer og aktiviteter og fordeler her ansvar og kompetence samt beskriver miljøopgaver i hverdagen.
- Opstiller krav til de enkelte elementer i miljøledelsessystemet, som skal opfyldes for at blive certificeret.
Hvis du er interesseret i yderligere oplysninger om miljøcertificering, så henvend dig til den tilsynsmedarbejder, der fører tilsyn med din virksomhedstype.