Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Erhverv Landbrug og Fødevarer Miljøtilsyn ved landbrug

Miljøtilsyn ved landbrug

​Kommunen fører tilsyn med landbrugets miljøforhold. Det er fastlagt i Bekendtgørelse om tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om forurenet jord (Miljøtilsynsbekendtgørelsen).
 
Det fremgår af bekendtgørelsen, at der føres tilsyn med husdyrbrug over 3 DE, husdyrbrug godkendt efter §§ 11 og 12 og landbrug godkendt efter § 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
 
Miljøtilsynets omfang afhænger af dels af, om der er tale om et miljøgodkendt landbrug, hvor en række vilkår i tilladelsen/godkendelsen vil blive gennemgået. På øvrige landbrug gennemgås ejendommen, og det vurderes om den generelle miljølovgivning er overholdt.
 
Området for miljøtilsyn på virksomheder og landbrug er under revision. Det betyder bl.a. at der skal ske en risikovurdering og prioritering af virksomheder og landbrug i forbindelse med tilsyn.
 
Alle husdyrbrug skal scores efter parametrene størrelse (DE), beliggenhed (sårbarhed) og en række miljøforhold på den enkelte ejendom (oplag):
 
Aktuelle emissioner (størrelse):
Under 75 DE: Score 1
Mellem 75-250 DE: Score 2
Over 250 DE: Score 3
 
Sårbarhed (beliggenhed):
Score 1:
200 m fra åbne vandløb
> 1000 m fra kategori 1- eller 2 natur (husdyrlovens § 7)
Udenfor nitratfølsomme indvindingsområder og områder omfattet af indsatsplaner
> 100 m fra nabobeboelse.
Score 3:
100-200 m fra åbne vandløb
300-1000 m fra kategori 1- eller 2 natur (husdyrlovens § 7)
50-100 m fra nabobeboelse
Score 5:
< 100 m åbne vandløb
>300 m fra kategori 1- eller 2 natur (husdyrlovens § 7)
 Inden for nitratfølsomme indvindingsområder eller områder omfattet af indsatsplaner
< 50 m fra nabobeboelse
 
Oplag:
Der er fastmonterede pumper til tømning af gyllebeholderen til gyllevogn
Der er beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning uden fast overdækning
Der er oplag af fast husdyrgødning eller kompost på møddingsplads
Der er oplag af kompost til markstak
 
Score 1: ingen af de 4 forhold forekommer
 
Score 2: 1-2 forhold forekommer
 
Score 3: 3-4 forhold forekommer.
 
 
Risikovurderingen foretages i løbende for alle husdyrbrug over 3 DE og er medbestemmende for tilsynsfrekvensen på de enkelte husdyrbrug.
 
Foruden ovenstående scoringsmodel vurderes de enkelte husdyrbrug efter lovoverholdelse og miljøledelse som tidligere.
 
Spørgsmål kan rettes til nmf@brk.dk

​Miljøtilsynets indhold

Husdyrgødningsbekendtgørelsen
Det vigtigste regelsæt i tilsynsarbejdet er Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. også kaldet Husdyrgødningsbekendtgørelsen. (Bek. nr. 1324 af 15/11-2016) med senere ændringer.
Reglerne i bekendtgørelsen tager sigte på at begrænse forurening og gener fra dyrehold, herunder produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning og ensilage m.v.
 
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om:
 
  • lokalisering af erhvervsmæssigt dyrehold herunder placering af stalde, møddinger m.v.
  • indretning af stalde m.v.
  • kapacitet af gødningsopbevaringsanlæg
  • opbevaring af fast gødning
  • opbevaring af ensilage og ludning af halm
  • opbevaring af flydende husdyrgødning samt ensilagesaft og spildevand
  • indretning af afløb
  • drift og vedligeholdelse
  • anvendelse af husdyrgødning og ensilagesaft
  • harmoniregler
  • forhåndsanmeldelse af byggeri ved etablering, udvidelse eller ændring af besætning
  • forhåndsanmeldelse af etablering, udvidelse eller ændring af besætning inden for eksisterende anlæg
  • omregningsfaktorer for beregning af dyreenheder
     
Kommunen skal føre tilsyn med, at reglerne i bekendtgørelsen overholdes med undtagelse af harmonireglerne, hvor Plantedirektoratet er tilsynsmyndighed.

Bornholms Regionskommune har på baggrund af miljøtilsynsbekendtgørelsen opdateret miljøtilsynsplanen for virksomheder og husdyrbrug. Miljøtilsynsplanen gælder for henholdsvis virksomheder og husdyrbrug inden for Bornholms Regionskommunes ressortområde. Miljøtilsynsplan kan ses her på siden.

Pelsdyrbekendtgørelsen

For pelsdyrfarme er der en særskilt bekendtgørelse,
bekendtgørelse om pelsdyrfarme, BEK nr. 1428 af 13/12/2006
 

Tilsynsberetning til Miljøstyrelsen

Kommunen skal én gang om året indsende oplysninger til Miljøstyrelsen om tilsynsarbejdet.
Der indberettes oplysninger om bl.a.:
- antal tilsyn,
- om hvor meget tid, der er brugt på tilsynsarbejdet
- om håndhævelse af lovgivning

Miljøtilsynsplan 2022-2026

Miljøtilsynsplan for virksomheder og husdyrbrug i Bornholms Regionskommune

Miljøtilsynsplan 2022-2026