Sideindhold
Afleveret for sent?
Hvis du afleverer dine lånte materialer for sent, skal du betale et gebyr. Du kan se de præcise beløb på Bornholms Folkebibliotekers hjemmeside. Biblioteket tilbyder en sms-service, hvor du får en besked på din mobiltelefon noget tid inden afleveringsfristen.
Kulturelle arrangementer
Bibliotekerne arrangerer også kulturelle tilbud, som forfatteraftener, foredrag, højtlæsning for børn, koncerter og meget andet. Du kan få nærmere oplysninger
Bornholms Folkebibliotekers hjemmeside.
Låneperioder
Låneperioderne for alle materialer svinger fra en uge til en måned.
Når du er oprettet som låner, har du mulighed for at se, hvad du har lånt og hvornår det skal afleveres på bibliotekets hjemmeside. Her kan du også forlænge dine lån, hvis ikke materialet er reserveret af en anden.
Råd, vejledning og undervisning
Står du og mangler information om fx det offentlige system, eller leder du efter en pjece om adgang til Danmarks skove eller om EU, kan du få hjælp på biblioteket. Bibliotekarerne kan hjælpe dig med at finde de fleste oplysninger, eller de kan henvise dig til andre der kan.
Ofte er der også mulighed for at deltage i undervisning på bibliotekerne, fx i grundlæggende computerkendskab eller brug af internettet.