Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Borger Miljø, natur, energi Energiø Bornholm

Energiø Bornholm

Hvad er Energiø Bornholm? En energiø gør det muligt at etablere store vindmølleparker på havet langt fra kysten - derude hvor det blæser mest. Den energi, vindmøllerne producerer, sendes via kabler ind til energiøen, hvorfra den sendes videre ud til forbrugerne.

På Bornholm skal der etableres et fysisk anlæg på øen, som kan samle og fordele strømmen. Derefter kan der fra Bornholm sendes grøn strøm til millioner af forbrugere i Danmark og Tyskland.

Etableringen af Energiø Bornholm er besluttet i Folketinget 20. februar 2020. Energiøen i Østersøen vil bestå af to felter med havvindmøller, en højspændingsstation placeret på Bornholm og kabler mellem møllerne, stationen og modtagere af strømmen på Sjælland og i udlandet.

Ud over landanlægget på Bornholm skal der bygges et anlæg på Sjælland til at modtage strømmen fra energiøen, og der skal bygges en energiø i Nordsøen. Det er Energistyrelsen og Energinet, der skal sørge for selve byggeriet, mens Bornholms Regionskommune samarbejder tæt med lokale og nationale aktører for at skabe de bedst mulige forudsætninger for grøn innovation og jobskabelse på Bornholm - også i fremtiden.

Bornholms Regionskommune arbejder i disse år på højtryk for at gribe energiøens potentialer.

Læs mere på kommunens hjemmeside om energiobornholm.dk

Borgermøder og høringer hvor du kan blive hørt

Har du indspil, idéer, kommentarer eller andet i forhold til Energiøen, kan du holde dig opdateret på, hvornår der afholdes borgermøder og offentlige høringer her.


Greenlab Skive 1.jpg


Postkort fra fremtiden - bornholmernes input

Bornholmernes drømme og bekymringer for Bornholms fremtid som energiø blev indsamlet på borgermøde i marts 2023.

Drømmene og bekymringer er blevet samlet i publikationen "Postkort fra fremtiden".

Læs publikationen (pdf)
Klik her

Kontakt

Du kan kontakte os ved at skrive til: energiobornholm@brk.dk

Koordineringsgruppe for Energiø Bornholm:
Rønne Havn, Bornholms Energi & Forsyning, Offshore Center Bornholm, Campus Bornholm og Business Center Bornholm.