Almindeligt lønnet arbejde tæller med til at opfylde arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Dvs. arbejde, der er baseret på opgjorte løntimer i et sædvanligt ansættelsesforhold. Støttet beskæftigelse, fx ansættelse med løntilskud, tæller ikke med.

Selvstændig virksomhed kan også regnes med, hvis du kan dokumentere, at virksomheden har et omfang, der svarer til lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge. For at tælle med må der ikke være ydet kontanthjælp mv., mens virksomheden er drevet.

Hvis du vil undgå, at du mister eller får nedsat ydelsen, skal du finde et eller flere job, hvor du kan arbejde det nødvendige antal timer.

Jobcentret i kommunen kan hjælpe dig med at finde og søge konkrete job, fx via jobnet.dk. Ved siden af hjælpen fra jobcentret er der en del, du selv kan gøre for at finde job. Sørg fx for, at dit cv er opdateret og præcist beskriver din erfaring og dine kvalifikationer. Brug også dit netværk – både på de sociale medier og i din omgangskreds.

• Jobcenter og jobnet.dk
• jobnet.dk - dit jobcenter online (nyt vindue)
• Find dit lokale jobcenter (nyt vindue)

Den periode på 12 kalendermåneder, hvor du skal opfylde arbejdskravet, forlænges med perioder, hvor:

• du ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom
• du har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption
• du har fået støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn
• du har aftjent værnepligt
• kommunen har vurderet, at din arbejdsevne har været så begrænset, at du ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked
• du har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor du ikke skulle udnytte dine arbejdsmuligheder. Det drejer sig fx om deltagelse i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), eller hvis du har modtaget SU eller anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at du udnytter dine arbejdsmuligheder.

Hvis du eller din ægtefælle ikke opfylder arbejdskravet på 225 timer, har det betydning for den hjælp, I modtager som ægtepar. Betydningen afhænger af, hvor stor hjælpen er.

Hjælpens størrelse bliver beregnet i forhold til voksensatsen. Voksensatsen er størrelsen af det beløb, der udbetales i kontanthjælp til en voksen, som er fyldt 30 år. Voksensatsen afhænger af, om man har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Voksensatsen for forsørgere er på 14.808 kr. pr. måned (2017) og 14.993 kr. pr. måned (2018). Voksensatsen for ikke-forsørgere er på 11.143 kr. pr. måned (2017) 11.282 kr. pr. måned (2018).

Uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen falder helt bort for en af jer

Hvis I begge får beregnet uddannelseshjælp eller kontanthjælp – inklusive evt. barsels- eller aktivitetstillæg – på grundlag af en voksensats, falder hjælpen bort for den af jer, der ikke opfylder arbejdskravet.

Hvis ingen af jer opfylder arbejdskravet, udbetales der fortsat hjælp til den af jer, der er tættest på arbejdsmarkedet.

Integrationsydelsen, uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen nedsættes for en af jer

Hvis I får beregnet uddannelseshjælp eller kontanthjælp på grundlag af andre satser end voksensatserne – inklusive evt. barsels- eller aktivitetstillæg – og jeres samlede hjælp udgør mere end voksensatserne, nedsættes hjælpen hos den af jer, der ikke opfylder arbejdskravet. Hvis ingen af jer opfylder arbejdskravet, reduceres hjælpen hos den ægtefælle, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. I vil tilsammen fremover modtage et beløb, der svarer til én voksensats.

Hvis I som ægtepar får beregnet uddannelseshjælp eller kontanthjælp – inklusive evt. barsels- eller aktivitetstillæg – på grundlag af én voksensats og én lavere sats, og hvis det er den af jer, der modtager den lavere sats, der ikke opfylder arbejdskravet, bortfalder denne hjælp. Er det den af jer, der modtager hjælp på voksensats, der ikke opfylder kravet, reduceres denne hjælp, så I tilsammen modtager et beløb, der svarer til én voksensats.

Hvis en af jer eller I begge modtager integrationsydelse, og I modtager en samlet hjælp, der udgør mere end voksensatserne, nedsættes hjælpen for den af jer, der ikke opfylder arbejdskravet. Hvis ingen af jer opfylder arbejdskravet, nedsættes hjælpen for den ægtefælle, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. I vil tilsammen fremover modtage et beløb, der svarer til én voksensats.

Den sats, som den samlede hjælp til jer beregnes på grundlag af, kan dog aldrig komme længere ned, end hvad der svarer til én voksensats.

Hvis hjælpen til dig helt er bortfaldet, bliver du betragtet som hjemmegående og har ikke pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis din hjælp derimod er blevet nedsat, skal du opfylde de almindelige rådighedsregler. Desuden gælder de almindelige regler om at være afhængig af egen og ægtfællens formue samt fradrag for egne og ægtefællens indtægter.

Hvis hjælpen til dig eller din ægtefælle falder bort eller bliver nedsat på grund af 225-timersreglen, vil I ikke længere kunne få særlig støtte.

Du bliver undtaget fra arbejdskravet på 225 timer, hvis kommunen vurderer, at din arbejdsevne er så begrænset, at du ikke kan opfylde et arbejdskrav på 225 timers arbejde inden for 12 kalendermåneder.

Der gælder særlige regler, hvis en af jer eller I begge har forsørgelsespligt over for børn, og en af betingelserne er opfyldt:

• En af jer modtager integrationsydelse, og den anden modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp
• I modtager begge integrationsydelse.

I så fald omfattes I først af 225-timersreglen, når I har opnået ret til fuld børne- og ungeydelse, dvs. efter I har haft bopæl i mindst to år i Danmark, Grønland eller Færøerne.

Der gælder også særlige regler, hvis en af jer modtager integrationsydelse, og den anden af jer modtager ressourceforløbsydelse eller en ydelse, hvor man ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx folkepension, førtidspension, SU eller efterløn. I så fald er I slet ikke omfattet af 225-timersreglen.

Der gælder særlige regler, hvis en af jer modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og den anden af jer modtager ydelser, hvor man ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx folkepension, førtidspension, SU, efterløn eller ressourceforløbsydelse. I så fald er I ikke omfattet af 225-timersreglen for ægtepar. Til gengæld omfattes den af jer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, af 225-timersreglen for ugifte personer.

• 225-timersreglen for ugifte, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Hvis du er gift og senere bliver skilt, vil perioden, hvor du og/eller din tidligere ægtefælle har modtaget hjælp som gift, tælle med i opgørelsen af et år med hjælp inden for de seneste tre år i forbindelse med 225-timersreglen for ugifte personer.

• 225-timersreglen for ugifte, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp

I forhold til 225-timersreglen bliver du betragtet som ugift, indtil I som ægtepar har modtaget hjælp i sammenlagt et år inden for de seneste tre år.

• 225-timersreglen for ugifte, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Kommunen skal løbende beregne din bortfaldsdato. Bortfaldsdatoen er det tidspunkt, hvor din hjælp kan blive nedsat eller bortfalde på grund af 225-timersreglen.

Kommunen skal sende et varslingsbrev til dig senest seks måneder før bortfaldsdatoen.

Hvis din situation ikke har ændret sig, siden varslingsbrevet blev sendt, skal kommunen senest en måned før bortfaldsdatoen meddele dig, at kommunen agter at træffe afgørelse om, at hjælpen bortfalder eller bliver nedsat. Kommunen vil samtidig opfordre dig til at oplyse, om der er grunde til at udskyde bortfaldsdatoen – grunde, som ikke allerede fremgår af kommunens sag.

I perioden fra den 1. oktober 2016 til og med den 31. marts 2017 er der en overgangsordning, hvor arbejdskravet er på 113 timer inden for de seneste seks kalendermåneder. I denne overgangsperiode, skal kommunen sende dig et varslingsbrev senest tre måneder før bortfaldsdatoen.

225-timersreglen får fuld virkning fra 1. april 2017. I perioden fra den 1. oktober 2016 til og med den 31. marts 2017 er der en overgangsordning.

I denne overgangsperiode nedsættes eller bortfalder hjælpen, hvis du og din ægtefælle har modtaget hjælp i sammenlagt et år indenfor tre år, og I ikke hver har haft 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste seks kalendermåneder.

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om bortfald eller nedsættelse af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, kan du klage over afgørelsen. Du skal sende klagen til kommunen.

Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Pjece om 225-timersreglen (pdf) (nyt vindue)
• Film om krav om 225 timers arbejde (nyt vindue)