Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Borger Havne, veje Veje Renholdelse

Renholdelse

Grundejerforpligtigelse

Som grundejer har du en renholdelsespligt, der omfatter pligt til at fjerne ukrudt, at feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer, at fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen, samt at renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, der kan hindre vandets frie løb.

Uanset hvem der har pligt til renholdelse af fortov og kørebane, har grundejerne pligt til at renholde trapper til deres ejendomme.

Kommunen henstiller til alle borgere om at feje fortov og rendesten den første lørdag i hver måned, så vi i fællesskab kan få nogle pæne byer.

Du kan læse mere om grundejerforpligtigelsen på kommunens Vinter- og renholdelsesregulativ.

Kommunens forpligtigelse

Renholdelse af alle arealer på offentlige veje, stier og pladser foretages af
Bornholms Regionskommune efter en fastlagt plan, og i øvrigt når særlige forhold gør det påkrævet.
 
Uden for by og bymæssig bebyggelse omfatter vejbestyrelsens renholdelsesforpligtigelse - bortset fra parkerings- og rastepladser og lignende – alene den for færdselssikkerheden nødvendige renholdelse. 
 
Fejning med fejemaskiner udføres på alle kommunale veje og stier i bymæssige område 1 gange årligt (forår).
Overordnede veje i bymæssige områder fejes 6 gange årligt og Rønne torv 52 gange årligt. De øvrige byer, torve og pladser fejes efter behov men dog mindst 6 gange årligt.
 
Den store fejemaskine vil køre hovedstrøg i uge 12, 18, 23, 27, 32, 36, 44.
Forårsfejning af alle veje i byer sker ca. fra 1. april.
 
Yderligere information kan læses på kommunens Vinter- og renholdelsesregulativ.