<img alt="" />
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Borger Psykiatri og Handicap Botilbud Stjernehuset, Havehuset og Kridthuset

Stjernehuset, Havehuset og Kridthuset

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Stjernehuset, Havehuset og Kridthuset er del af Klintebo, som er et botilbud for voksne med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Klintebo ligger naturskønt midt på Sydbornholm et par km uden for Aakirkeby. Botilbuddet består af 35 selvstændige lejligheder fordelt på fire huse, som hver især er specialiserede i særlige målgrupper (se nedenfor).

Udover Stjernehuset, Havehuset og Kridthuset rummer Klintebo botilbuddet Langhuset og dagtilbuddene Strøby og Skovlyst​, fællesområder, samt administration og værksteder.


 Test

Stje​rnehuset

Målgruppe

Stjernehuset er et specialiseret botilbud til fire voksne med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. Beboerne har udfordringer med at indgå i sociale fællesskaber og har behov for omfattende hjælp i hverdagen. Dette kan være assistance med måltider, personlig hygiejne og ledsagelse. Hver beboer har tilknyttet deres eget personale, som støtter dem i deres daglige rutiner.

Lejlighederne

Huset rummer fire lejligheder, hver på 75 m². Lejlighederne er indrettet med stue, soveværelse, badeværelse og tekøkken, så beboerne kan føle sig hjemme. Der er også fællesfaciliteter, herunder et stort køkken/alrum og en lille havestue, hvor beboerne kan opholde sig i trygge rammer.

Hverdagen

Beboerne i Stjernehuset deltager ikke i eksterne dagtilbud, men følger i stedet et struktureret dagsprogram. Dette afvikles i deres lejligheder eller i nærområdet. Programmet er tilpasset den enkeltes behov og lægger vægt på fysiske aktiviteter, struktur, nærvær og omsorg.

Have​​huset


Målgruppe

Havehuset er et botilbud til voksne med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Beboerne​ har behov for omfattende hjælp i hverdagen, herunder assistance med måltider, personlig hygiejne og ledsagelse. Mange af beboerne har desuden psykiske lidelser.

Lejlighederne

Havehuset rummer 10 selvstændige lejligheder på mellem 64 og 73 m². Hver lejlighed er indrettet med stue, soveværelse, badeværelse og tekøkken, så beboerne kan leve selvstændigt med den nødvendige støtte. Huset er opdelt i to grupper, som hver har en fællesstue, et køkken og en fællesterrasse. Måltiderne tilberedes i huset, og beboerne kan vælge at spise sammen i fællesstuen eller i ro og mag i deres egen lejlighed.

Hverdagen

I dagtimerne er de fleste beboere engageret i beskæftigelsestilbud. Dette kan enten være i botilbuddets egne dagtilbud, Strøby og Skovlyst,​​ eller på andre arbejdssteder. Eftermiddage og weekender byder på forskellige fælles aktiviteter, herunder hygge, udflugter og fester.

Kridthuset

Målgruppe

Kridthuset er et botilbud til voksne udviklingshæmmede med autisme. 

Lejlighederne

Huset rummer fem selvstændige lejligheder, hver på 62-63 m², med to værelser, badeværelse og tekøkken. Derudover er der et åbent fælleskøkken med spiseplads, et tv-hjørne samt en lukket gårdhave, som beboerne bruger flittigt, når vejret er godt.

Hverdagen

Alle aktiviteter og tilbud i Kridthuset er nøje struktureret, så de passer til den enkelte beboers behov og ønsker. Fritiden byder på mange udendørsaktiviteter, som gåture og cykelture i nærområdet, eller udflugter til skoven og stranden.

Kridthuset inkluderer også et dagtilbud, primært for husets egne beboere. Dagtilbuddet er baseret på en struktureret hverdag med fokus på forudsigelighed og genkendelighed, hvilket skaber tryghed og tillid. Der arbejdes med boardmaker/visuelle dagsskemaer og konkreter for at sikre, at beboerne har et klart overblik over dagens aktiviteter.

Aktiviteter i dagtimerne i Kridthuset:
  • Massage
  • Boblebad/fodbad
  • Sanserum
  • Daglige gåture
  • Cykelture
  • Svømning
  • Ridning​

Hvordan kommer man til at bo i Stjernehuset, Havehuset eller Kridthuset?

Boligerne er bygget som almennyttige boliger. Udlejer er Bornholms Regionskommune, Ejendomsservice. Visitation til lejlighederne sker via sagsbehandlerne i Center for Familie- og Voksenindsatser. Når man får en bolig i et af botilbuddene, bliver man samtidig bevilget støtte efter en individuel handleplan. Denne følges der​ op på en gang om året i samarbejde mellem botilbuddet, borger og sagsbehandleren i Center for Familie- og Voksenindsatser.

Hvis du gerne vil skrives op til en bolig i et af botilbuddene, skal du kontakte sagsbehandlerne på myndighed@brk.dk. Vær opmærksom på, at der kan være lang venteliste.

Tilsyns​rapport



Send Digital Post

Vælg emne herunder og log på med MitID...

Botilbud (borger)

<img alt="" />

Kontakt

Stjernehuset
Limensgade 5 (A, B, C, D)
3720 Aakirkeby

Havehuset
Klintebovej 10
3720 Aakirkeby

Kridthuset
Klintebovej 6-8
3720 Aakirkeby

Leder

Susanne Blem Koefoed
Tlf. 56 92 62 08