Gartnerparken
Del på facebook

Gartnerparken

​​​​​​​​​​Gartnerparken er et botilbud til voksne med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og det har eksisteret siden 1. april 1999. Gartnerparken er beliggende centralt i Rønne.​

 Test

​Målgruppe

Målgruppen for Gartnerparken er voksne med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Enkelte beboere har også nedsat fysisk funktionsevne. De fleste af beboerne færdes selv uden for botilbuddet, og er i dagtilbud på fx Sandemandsgården i Rønne.

Lejlighederne

Bofællesskabet har 32 boliger fordelt på 4 huse med 8 lejligheder i hver. Lejlighederne er på 69 m2 og rummer stue, soveværelse, badeværelse og tekøkken.​
Foruden de 8 lejligheder, er der i hvert hus en fælles opholdsstue, et fælles spisekøkken, fælles bryggers med vaskemaskine, tørretumbler og tørreskab, samt en atriumgård og flisebelagt terrasse.
I tilknytning til bofællesskabet er der endvidere et servicehus, som indeholder kontor, personalerum, grupperum, café med tekøkken, garderobe og toiletter.

Hverdagen

Beboerne skiftes til at lave mad, og spiser sammen med de andre beboere i deres hus. Vi arrangerer jævnligt fælles udflugter, fester, filmaftener mv.

Personalet

Personalet består af pædagoger, social- og sundhedsassistenter og medhjælpere.

Hvordan kommer man til at bo på Gartnerparken?

Boligerne er bygget som almennyttige boliger. Udlejer er ”De Vanføres Boligselskab” Bornholm, men visitation til lejlighederne sker via sagsbehandlerne i Center for Familie- og Voksenindsatser. Hvis du gerne vil skrives op til en bolig på Gartnerparken, skal du kontakte sagsbehandlerne på myndighed@brk.dk. Vær opmærksom på, at der kan være lang venteliste.

Tilsynsrapport

Læs her Socialtilsynets seneste tilsynsrapport f​ra Gartnerparken.

Læs her Styrelsen for Patientsikkerheds seneste tilsynsrapport fra Gartnerparken.​


Send Digital Post

Vælg emne herunder og log på med MitID...

Botilbud (borger)

DP-small.png

Blomster

Kontakt

Gartnerparken
Smallesund 15
3700 Rønne
Tlf. 56 92 63 40

Leder af Gartnerparken:

Peter Harbo Jakobsen
Tlf. 56 92 63 41