Foto relateret til artiklen
Del på facebook

Din side

​​​​​​​​​​​​
Hvis du har det svært, skal du ikke stå alene med det.
Er du under 18 år, og er der noget i din hverdag, som gør, at du har det dårligt. Er du ked af det eller bange meget af tiden? Drikker de voksne derhjemme for meget alkohol? Bliver du, eller nogen tæt på dig, slået? Så skal du ikke stå alene med det. 

Faktisk er det de voksne omkring dig, der har ansvaret for, at du har det godt. Hvis du ikke føler, du kan få hjælp af de voksne, der er tæt på dig, er der nogle voksne i din kommune, som arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært. Voksne, der gerne vil lytte til dig, og som du kan ringe eller skrive til. 

Alle børn og unge har rettigheder - og ret til hjælp, hvis de har brug for det.

Her på siden kan du se, hvordan du hurtigt og nemt kan få fat​ i de voksne i din kommune, så du kan få den hjælp, der passer til dig. ​​​​​

​Kontoret - 56 92 78​ 00
Vores kontor - Administrationen - har telefontid mandag til fredag kl. 9.00 - 11.30. 
Det er en af vores kontormedarbejdere, du ringer til. Medarbejderen kan hjælpe dig med, hvem du skal have kontakt med og sørge for, at der er en børne- og ungerådgiver eller en anden rådgiver, der tager kontakt til dig.

Åben Anonym Rådgivning - 56 92 40 99
Du kan ringe til Åben​ Anonym Rådgivning hele døgnet. Det er en telefonsvarer, du ringer til. Du kan fortælle dit telefonnummer, og så vil vi ringe til dig inden for en uge.

Hvis du er i fare - ring til politiet - 114
Du skal ringe til politiet, hvis du eller en, du kender er i fare lige nu. 

Du kan skrive sikkert til os, hvis du er fyldt 15 år.
Hvis du er fyldt 15 år, har du fået en digital postkasse, hvor du også kan skrive til os. Her er et link direkte til borger.dk​, hvor du skal logge på med dit MitID. Her skriver du sikkert til os, fordi det du skriver fra borger.dk bliver kryptere nde en sms, hvis du har din børne- og ungerådgivers mobiltelefonnummer, men du må ikke skrive personfølsomme oplysninger i den. Du kan skrive, at du gerne vil have, at børne- og ungerådgiveren ringer til dig.