Det Bornholmske drikkevand er af særdeles god kvalitet. De nationale drikkevands-kvalitetskriterier er overholdt på alle vandværker, og i mange tilfælde er indholdet af miljøfremmede stoffer endda under detektionsgrænsen.
I modsætning til mange egne af Danmark, er de bornholmske grundvandsmagasiner ikke én stor sø, men er fordelt på over 40 hydrologisk adskilte magasiner. Det har derfor ofte været muligt at placere forurenende aktiviteter og drikkevandsindvinding forskellige steder på øen.
På flere andre områder er vi også heldigere stillet og oplever ikke de massive vanskeligheder, som ellers i øjeblikket ses i det danske drikkevand.
Der uddybes nedenfor om de enkelte stofgrupper.
Nitrat er et vigtigt gødningsstof i landbruget og giver problemer med drikkevandet en del steder i Danmark. Den bornholmske undergrund er imidlertid rig på mineralet pyrit, som nedbryder nitrat, inden det når det dybe grundvand. Indholdet af nitrat er derfor som hovedregel meget lavt i det bornholmske drikkevand
Der er nogen øer af nitratfølsomhed, som man ser på kortet nedenfor. Her vil man normalt blot placere boringerne uden for det påvirkede område.
Ved Østerlars er der dog ret få steder, hvor vandindvinding er mulig, og man er derfor nødt til at benytte den nitratpåvirkede kildeplads ved Kildevad. Der blandes med rent vand i muligt omfang.
BRK er i samarbejde med vandværket og lodsejere i proces med at gennemføre en indsatsplan, der skal nedsætte nitratbelastningen i området.
Grænseværdien for nitrat i leveret vand fra vandværker er i følge loven 50 mg/l, og det har man anset for sundhedsmæssigt forsvarligt. I de senere år er der dog gennemført forskning, som tyder på at dagligt indtag af nitrat giver en forøget risiko for mave- og tyktarmskræft. Niveauet skal være så lavt som 5 mg/l for, at der ikke ses en forøget risiko.
Nedenfor ses udtræk af seneste måling af nitrat på de Bornholmke vandværker.
På de fleste vandværker er koncentrationen af nitrat meget lav, og kun ved Østerlars overskrides det anbefalede mål.
Natur og Miljø følger i øvrigt situationen generelt og reagerer, hvis der ses en stigende tendens i grundvandet.
Pesticidfund i drikkevand har fyldt i medierne i de senere år. Det er især svampemidlerne Chloridazon og Dimethylsulfamid, der er fundet i høje koncentrationer.
Stofferne er også fundet på Bornholm, men kun i afgrænsede områder og i meget lave koncentrationer, langt under grænseværdien. De fundne indhold pr. liter er mange tusinde gange mindre end acceptabel daglig dosis, og må anses for sundhedsmæssigt helt uproblematiske.
De lave grænseværdier for pesticider i drikkevand er dog heller ikke sat ud fra sundhedsmæssige overvejelser, men ud fra et æstetisk hensyn om, at drikkevand skal være rent.
”Helt rent” er en teoretisk størrelse, for med tilstrækkeligt fintmærkende metoder vil man kunne påvise miljøfremmede stoffer hvor som helst. I praksis er man derfor nødt til at beslutte sig for et kvalitetsmål.
Kommunen kan som vandforsyningsmyndighed kun forlange, at vandværkerne overholder lovens kvalitetskrav, som er 0,1 µg/l for pesticider. Nogle vandværker har selv valgt et højere kvalitetsmål, og arbejder for at indholdet er under detektionsgrænsen på 0,01 µg/l.
Højere kvalitetsmål giver højere driftsudgifter og dermed højere vandpris, og der er grænser for, hvor høje vandpriser forbrugerne kan acceptere. Især virksomheder og dyrehold er ret følsomme for ændringer i vandprisen.
Så længe loven er overholdt, er det derfor op til vandværket, om man vil acceptere små mængder pesticider i vandet, eller man vil leve med højere vandpriser. Private vandværker ejes af forbrugerne i fællesskab, og forbrugerne har direkte indflydelse på disse valg.
Pesticider kan ikke frafiltreres med enkle midler, så den eneste mulighed for at opnå højere kvalitet er at begrænse indvindingen fra de påvirkede boringer. Vandværkerne har gennemført dette i stort omfang, men nogle vandværker har kun én boring eller er nødt til at benytte alle boringer ved spidsbelastninger.
I dette interaktive kort kan man se, hvilke områder af øen, der aktuelt er påvirkede. Kortet opdateres, når nye analyseresultater fremkommer.
Kort med vandforsyningsområder og pesticidstatus
Nogle af de berørte vandværker er koblet sammen med større nabovandværker og har muligheden for at købe rent vand her. Det vil dog også give væsentligt højere vandpriser.
De pesticider, der er fundet, er med få undtagelser stoffer, der ikke har været benyttet i årtier og stammer fra en tid, hvor godkendelsespraksissen for pesticider ikke var særligt udviklet.
Moderne pesticider godkendes kun, såfremt markforsøg dokumenterer, at de ikke udgør nogen fare for grundvandet. Markforsøgene arbejder dog med gennemsnitsjorder, og Miljøstyrelsen erkender, at de ikke er retvisende overfor særligt følsomme drikkevandsområder.
Kommunerne kan derfor lave restriktioner på arealanvendelsen i disse særligt sårbare områder. Dette gælder bl.a i de boringsnære beskyttelsesområder og i de af staten udlagte indsatsområder.
Der informeres om disse yderligere tiltag mod pesticider på denne side.
Miløministeriet opfordrer endvidere til at kommunen og vandforsyninger opkøber jord og udlægger samlede grundvandsparker, hvor der ikke bruges gødning og pesticider. Der gives tilskud til disse ordninger.
PFAS er samlebetegnelse for en række imprægneringsmidler, som bl.a. blev benyttet i skum til brandslukning. De blev regnet som helt ugiftige, men det viser sig, at dagligt indtag kan svække helbredet. Grænseværdien for disse stoffer i drikkevand er så lav som 2 nanogram pr. l, altså 2 millliardenedele af et gram.
Der måles rutinemæssigt for PFAS på alle vandværker, og der er ingen observationer over grænseværdien. Oftest er indholdet så lavt, at det ikke er målbart.
Bornholm har få af de problemer med drikkevandet, som man har ”ovre”, men vi har til gengæld nogle unikke problemer, som man ikke ser ret mange andre steder.
En af de største udfordringer er, at de små magasiner nemt bliver overudnyttede, så grundvandsstanden sænkes, og dette kan frigive en række giftige stoffer. Disse stoffer findes naturligt i jorden, men er bundet i uopløselige mineraler, så længe jorden er vanddækket. Kommer der ilt til, vil mineralerne imidlertid hurtigt opløses, og der frigives bl.a. Arsen og Nikkel til grundvandet.
Dette er sket flere gange på Bornholm og har betydet, at gode drikkevandsområder måtte tages ud af drift i generationer. Natur og Miljø er derfor meget påpasselig med at følge grundvandsstanden og at sørge for, at vandindvindingen fordeles ud over hele øen.
Dette kan være i modstrid med et økonomisk betinget ønske om at centralisere vandforsyningen. Natur og Miljø har dog måttet fastholde, at den økonomiske gevinst vil være ganske kortvarig, og at den eneste bæredygtige strategi er at indvinde decentralt, så magasinernes bæreevne ikke overskrides.
På denne side uddybes omkring ressourcernes fordeling.
En anden udfordring er, at pladsen på Bornholm er begrænset, og by- og erhvervsudvikling har historisk lukket mange vandværker. Her har dels været tale om industrielt benyttede stoffer, dels om pesticider, der typisk benyttes i private haver.
Det er derfor vigtigt, at by- og erhvervsudvikling sker ud fra en samlet planlægning, hvor hensynet til drikkevandsinteresserne indgår.