Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Puljen for frivillige sociale indsatser er åben for ansøgninger

Puljen for frivillige sociale indsatser er åben for ansøgninger

12-09-2025

Puljen for frivillige sociale indsatser er åben for ansøgninger. Med puljen får frivillige sociale foreninger mulighed for at få økonomisk støtte til sociale indsatser og projekter, der bidrager til det frivillige sociale arbejde på Bornholm. 

Ansøgningsfrister

Puljen for frivillige sociale indsatser består af to puljer:

  • Udviklingspuljen har ansøgningsfrist den 30. september 2025. Der kan ansøges om op til 6.000 kr.
  • Hovedpuljen har ansøgningsfrist den 1. november 2025.

Bornholms regionskommune opfordrer bornholmske frivillige foreninger til at indsende ansøgning om støtte.

Puljens formål

Puljen for frivillige sociale indsatser har til formål at forbedre rammer, vilkår og muligheder for at være frivillig, samt at sikre et bedre samspil mellem de frivillige indsatser og de offentlige sociale tilbud på Bornholm.

Med puljen ønsker kommunen at synliggøre og fremme betydningen af socialt arbejde og medvirke til at udbygge sociale fællesskaber og netværk i kommunen. Med puljen skal der skabes grobund for mangfoldighed indenfor og omkring det frivillige sociale arbejde.

Hvem kan søge

Puljen for frivillige sociale indsatser er målrettet grupper af frivillige sociale foreninger og organisationer, herunder landsorganisationer, der yder en aktiverende og forebyggende indsats i Bornholms Regionskommune. 

Hvad kan der søges om tilskud til

Støtten kan gives til drift og pleje af frivillige kræfter samt til aktiviteter og arrangementer. 

Sådan søger man

  • Når der ansøges, skal foreningen anvende vores elektroniske ansøgningsskema, der kan tilgås her
  • Det er vigtigt, at udfylde alle nødvendige oplysninger og vedhæfte relevante bilag.
  • Se yderligere information om puljen, retningslinjer for tilskud og ansøgningsproces her på kommunens hjemmeside 

Kontakt

Bornholms Regionskommune, Staben, Udvikling - Mail: Janne.Westerdahl@brk.dk