Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Kandidater til frivillighedspris 2019 søges

Kandidater til frivillighedspris 2019 søges

07-08-2019

Social - og Sundhedsudvalget efterlyser kandidater til:

Bornholms Regionskommunes Frivillighedspris 2019

Social- og Sundhedsudvalget ønsker igen i år, at sætte fokus på det store arbejde de frivillige foreninger laver på Bornholm og uddeler derfor Bornholms Regionskommunes Frivillighedspris.

Frivillighedsprisen er en sammenlægning af de tidligere priser "Ældreprisen" og "Handicapprisen". Med Frivillighedsprisen følger 20.000,00 kroner, hvoraf minimum 50 pct. skal gå til en anden forening efter modtagerens valg.

Prisen gives som en påskønnelse til personer, foreninger og andet, der udfører en særlig indsats for borgere på Bornholm. Det kan f. eks. være en speciel indsats omkring:

  • At fastholde og inspirere brugere og frivillige, samt tiltrække nye brugere og frivillige
  • Oplevelser til forskellige borgergrupper ud over det sædvanlige
  • Tiltag der skaber sammenhængskraft mellem borgere på Bornholm
  • Integrationsfremmende tiltag
  • Giver mulighed for alle borgere at deltage aktivt i det sociale og kulturelle liv

Alle foreninger, virksomheder og enkeltpersoner kan indstille kandidater til prisen.

Social- og Sundhedsudvalget træffer på sit møde den 23. september 2019 beslutning om, hvem der modtager prisen. Overrækkelsen af de to priser finder sted i forbindelse med afholdelsen af Frivillig Fredag den 27. september 2019 på Campus Bornholm kl. 13.30.

Begrundet forslag til kandidater til prisen sendes til: Bornholms Regionskommune, Regional Udvikling, IT og Sekretariatet, Ullasvej 23, 3700 Rønne.

Eller via e-mail: kell.hansen@brk.dk mærket "Frivillighedspris" i emnefelt og skal være modtaget senest den 13. september 2019, kl. 12.00.