Skip Navigation LinksBRK Nyheder Fokus på frivillighed

Fokus på frivillighed

23-06-2017

Danmarks frivillighedsdag 'Frivillig Fredag' er i år d. 29.september, og temaet er 'Vis værdien'. Vær med når Bornholm sætter fokus på frivillighed i uge 39 som optakt til Frivillig Fredag!

Bornholms Regionskommune opfordrer alle med frivillige aktiviteter til at fejre og vise værdien af frivilligheden ved at åbne dørene op for publikum i uge 39.

Bornholm har en bred vifte af aktiviteter, som kunne være spændende for andre at få indblik i. Det kunne f.eks. være idrætsforeninger, skoler, virksomheder, plejecentre, væresteder, boligområder, læsegrupper, strandrensning, mentor ordninger, besøgshund, lektiehjælp, flygtningevenner, kulturhuse, patientforeninger, borgerforeninger osv. osv.

 

Bornholm viser værdien

Det frivillige engagement har stor værdi i forhold til at nytænke velfærd, hvor relationerne er i fokus.  At indgå i fællesskaber og have en rolle betyder noget for vores mentale sundhed, og vejen til deltagelse er mange.
Har du en god historie om frivillighed eller har I lyst til at byde indenfor til arrangementer eller aktiviteter i uge 39, så skriv til Frivillighedskoordinator birgitte.eybye@brk.dk senest tirsdag d. 5. september og oplys følgende om jeres aktivitet:

  • Hvor: hvilken adresse?
  • Hvornår: hvilken dag og klokkeslet?
  • Hvad: skriv lidt om aktiviteten, hvad byder I ind til?
  • Kontaktperson på stedet: navn og mail og eller telefonnr.
  • Andre oplysninger, som I synes er vigtige

Gør jeres arrangement festligt med bolscher, klistermærker og plakater som kan bestilles på http://www.frivilligfredag.dk/


Alle de indkomne aktiviteter samler vi i et fælles program, som offentliggøres i Rytterknægten og på brk.dk i uge 38. Aktiviteterne og de gode historier om frivillighed vil indgå i et frivillighedstema i medierne.