Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder De bornholmske folkeskoler åbner dørene – kom og kig indenfor

De bornholmske folkeskoler åbner dørene – kom og kig indenfor

10-09-2025

​De bornholmske, almene folkeskoler inviterer kommende skolebørn og deres forældre ind til et par hyggelige timer på de enkelte skoler.

For de børn, der starter i 0. klasse i august 2026 nærmer tiden sig til skoleindskrivning - og det kan være en stor beslutning for hele familien. Derfor inviterer de bornholmske folkeskoler nu til åbent hus, hvor både børn og forældre kan komme og opleve skolen helt tæt på. 

Kom og mærk stemningen, mød lærerne og se, hvordan en skoledag kan se ud. På dagen får I mulighed for at stille spørgsmål, gå på opdagelse i klasselokalerne og få en fornemmelse af det sted, hvor jeres barn måske skal tage sine første skridt ind i skolelivet. 

Skolerne glæder sig til at byde velkommen og vise, hvad de kan – og vil gerne give børn og voksne mulighed for at opleve det hele i virkeligheden. Med åbent hus tilbuddet har familierne mulighed for, i god tid, at besøge forskellige skoler og danne deres eget indtryk af skolen og på den måde træffe et godt valg. 

Datoer for åbent hus på skolerne:

Skolerne i Rønne
​Afdeling Åvangsskolen - Tirsdag den 23. september kl. 15.30-17.00
Byledsgade 86, Rønne, tlf. 56 92 31 50

Afdeling Søndermarksskolen - Torsdag den 2. oktober kl. 15.30-17.00
Smedeløkken 5, Rønne, tlf. 56 92 31 00

Kongeskærskolen - Onsdag den 24. september kl. 15.30-16.30
Strandvejen 14, Allinge, tlf. 56 92 29 30

Paradisbakkeskolen - Mandag den 29. september kl. 15.30-17.00

Kong Gustavsvej 10A, Nexø, tlf. 56 92 33 50

Svartingedal Skole – Tirsdag den 30. september kl. 16.00-17.00
Kirkegade 4, Hasle, tlf. 56 92 33 00

Hans Rømer Skolen - Tirsdag den 7. oktober kl. 15.30-16.30
Skolevej 7, Aakirkeby, tlf. 56 92 34 00

​For yderligere information kontakt skolerne.