Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Bornholms Kulturskole og Galleri Raschs inviterer til sommerbilledskole for børn og unge

Bornholms Kulturskole og Galleri Raschs inviterer til sommerbilledskole for børn og unge

11-05-2020

​Bornholms Kulturskole og Galleri Raschs i Rønne inviterer øens børn og unge til at bruge en uge af deres sommerferie på at udfordre deres kreative talenter.

Sammen med erfarne biilledkunstlærere får de lejlighed til at afprøve alle mulige tekniker til at fortælle en historie. Galleriets store rum bliver omdannet til værksteder, hvor deltagerne kan skifte mellem tegning, maleri, bygning af tre-dimentionelle figurer og forskellige trykprocesser - eller en blanding af teknikerne. På en ekskursion - ud i den bornholmske natur – får deltagerne lejlighed til at indfange motiverne til kunstværkerne.

Sommerskolen strækker sig over fem dage, hvor man i et spændende fællesskab får mulighed for at dykke ned i billedkunstens verden.  Ugen slutter med en festlig og farverig weekendudstilling i Galleri Raschs for deltagernes familie og venner.

Sommerbilledskolen finder sted fra mandag 29. juni - til fredag 3. juli. Hver dag fra kl. 09.00 til kl. 14.00. Udstilling i Galleri Rasch vises 4. og 5. juli begge dage fra 12.00-16.00.

Kursuspris: Pr. deltager: 850 kr. Søskenderabat: kr. 100,- pr. efterfølgende søskende.
Aldersgruppe: Fra 8-16 år.

Download folder Folder_Sommerskole.pdf

Gå til tilmelding på Raschs.dk