Bornholms Brandvæsen inviterer øens menighedsråd til informationsmøde om værdiredning i kirker, og hvordan vi sammen kan beskytte Bornholms kulturarv mod brand og skade.
Bornholms kirker rummer ikke kun et aktivt menighedsliv, men også en unik del af øens historie. For at sikre, at denne kulturarv bevares – selv i tilfælde af brand eller anden skade – inviterer Bornholms Brandvæsen nu øens menighedsråd til et informationsmøde om værdiredning.
En værdiredningsplan kan være afgørende, når hvert minut tæller, og kan gøre forskellen på, om uerstattelige genstande reddes eller går tabt.
På mødet præsenteres inspirationsmateriale og værktøjer, som kan bruges i kirkernes eget beredskabsarbejde.
Tid og sted:
16. december 2025 kl. 16.30–18.00
Snorrebakken 66, Rønne
Tilmelding:
Skriv til brandvaesen@brk.dk
Mødet har til formål at styrke dialogen og give menighedsrådene et solidt afsæt for at beskytte både kulturarven og lokalsamfundets fælles historie.