<img alt="" />
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder 'Alle burde tilbydes PREP' - og der er stadig ledige pladser på parforholdskurset i maj

'Alle burde tilbydes PREP' - og der er stadig ledige pladser på parforholdskurset i maj

07-04-2025

​Trænger du til at gøre noget godt for dig og din partner?

Oplever du, at det er svært at komme igennem til din partner? Kender du det, at kommunikationen synes at køre i ring, at I har talt om det samme 1000-​vis af gange, uden at ’komme nogen vegne’? 

Det er helt normalt! De fleste par oplever udfordringer med kommunikation, intimitet/sex, venskab osv. 

Uanset om I trænger til at booste jeres parforhold, om I søger praktiske redskaber til at håndtere hverdagen sammen, eller oplever større vanskeligheder i jeres parhold, så der er hjælp at hente i parforholdskurset (PREP). 

Bornholms Regionskommune tilbyder parforholdskurset PREP gratis til alle par med børn under 18 år.

Her modtager du sammen med din partner undervisning i de ovennævnte temaer og I får konkrete redskaber som I kan øve jer på sammen. Undervisningen vil være i plenum, mens øvelserne foregår i individuelle rum. Kurset er netop et kursus og ikke gruppeterapi, og rammerne sikrer jeres privatlivsfred.  

Der er planlagt følgende kurser i 2025:
9.-10. maj - fredag kl. 13-20 og lørdag kl. 9-16 (tilmeldingsfrist 25. april)
5.-6. september - fredag kl. 13-20 og lørdag kl. 9-16 (tilmeldingsfrist 22. august)
24.-25. oktober - fredag kl. 13-20 og lørdag kl. 9-16 (tilmeldingsfrist 10. oktober)

Kurserne afholdes på en lokation i Rønne. Det eksakte sted oplyses 14 dage før kursets afholdelse.

Det er gratis at deltage.
 
Mad: Der serveres aftensmad fredag og frokost lørdag, samt kaffe, the og div.  

Hvis I har spørgsmål, kan I kontakte Psykolog Marianne Jensen, på tlf. 30 18 05 55 eller mail: M.Jensen@brk.dk 

Tilmelding: pia.hjorth@brk.dk Oplys fulde navn på begge deltagere, adresse, og telefon.


I evalueringerne fra de mange tidligere hold går det igen, at 
​"alle burde tilbydes PREP".

"Vi har fået redskaber."

"Vi har fået større forståelse for hinanden."

Oplevelsen af at kunne tale sammen på nye måder og for første gang at tackle konflikterne på ny. De oplever at blive hørt og forstået.