Klima

​Klimaændringernes betydning for Bornholms natur
Samspillet mellem indsatsen på energiområdet i forhold til klimaændringer og betydningen af klimaændringerne for Bornholms natur er tæt.
 
Her er et kort oprids over hvad vi kan forvente på Bornholm, når temperaturen stiger i fremtiden:

Strandenge

Når havet stiger vil de lavtliggende bornholmske strandenge med en rigdom af planter og dyr blive oversvømmet. De fleste steder kan disse plante- og dyresamfund ikke rykke længere ind i landet, da disse arealer er bebygget. De fleste bebyggede arealer vil ikke blive påvirket af en vandstandsstigning.

Heder, overdrev, enge og moser

Mange planter i de lysåbne naturområder som heder, overdrev, enge og moser er tilpasset næringsfattige kår. Da planterne optager CO2 og bruger det i deres celledannelse, kan øgede mængder af CO2 virke som gødskning for planterne. De forskubber balancen mellem planterne og favoriserer de planter, der trives ved mere næringsrige kår. Det er fx brændenælder, skvalderkål, tagrør og tidsler.
 
I forvejen er disse lysåbne plantesamfund truet af tilgroning pga. den manglende afgræsning og den øgede eutrofiering (kvælstof fra luften) og et øget indhold af CO2 vil forværre situationen.
 
Uden en indsats vil disse plantesamfund forsvinde og Bornholm miste en uvurderlig del af sin fantastiske natur.
 
Den næringsfattige hængesæk med en art som rundbladet soldug vil gå tilbage som følge af klimaændringerne. 

Invasive arter som den smukke rynket rose kan komme til at påvirke vores natur i endnu højere grad i fremtiden.
 
De lave sandstrande kan blive oversvømmet og den øgede temperatur vil påvirke planter og dyr i klitterne.
 
Sjældne arter som Kamillebladet Månerude vil sikkert helt forsvinde og gøre vores natur fattigere. 

Padder

En række undersøgelser viser at en lang række krybdyr, padder og fugle yngler tidligere og tidligere. Det kan have betydning for arterne overlevelsesmuligheder og deres påvirkning af andre arter fx insekter. 

Søer og vandløb

Den øgede nedbør vil medføre større erosion af brinker og øget tilførsel af materiale fra omgivende arealer. Sand og jord kan tilsande gydebanker og give dårligere livsvilkår for fx laks og ørred.
 
Den øgede nedbør vil medføre større tilførsel af materiale og næringsstoffer til søerne. Det vil øge algevæksten og påvirke den naturlige balance og konkurrenceforholdet mellem en række dyre- og plantearter. Fx vil laksefisk, gedder, aborrer og padder få forringede levevilkår, mens en art som græskarpe vil gå frem.
 

Havet og fiskene

Klimaændringer vil betyde:
  • Øget afstrømning fra vandløb udløst af øget nedbør og større nedbørsintesitet
  • Øget lufttemperatur og højere vandtemperatur
    Ændrede vindforhold, der påvirker omrøring og strømforhold
    Øget vandstand
     
Fiskefaunaen i Østersøen er særlig følsom overfor temperaturstigninger, ændringer i salinitet og iltindhold fordi Østersøen allerede har en lav mangfoldighed af fisk sammenlignet med fx Nordsøen.
 
Arter som torsk, sild og brisling er allerede nu på kanten af deres temperatur og/eller salinitetstolerancegrænse. En stigning i temperaturen i havet og en lavere salinitet vil medføre en kraftig stigning i hyppigheden af iltsvind. Det påvirker både fødegrundlaget og mulighederne for reproduktion hos fiskene.
 

Vi vil opfordre borgere, foreninger og erhvervsliv til:

  • at benytte de mange muligheder der er på Bornholm for at motionere og dyrke friluftsliv,
  • at anbefale relevante ejere at udarbejde naturplaner for deres ejendomme og generelt opfordre til at spred-ningskorridorer og levesteder for vilde dyr og planter bevares (grøfter og hegn, græsningsarealer m.fl.), herunder at der løbende plantes ny læhegn, graves vandhuller etc.,
  • at minimere eller helt undgå sprøjtemidler, og i stedet tilpasse dyrkning til lokalitet så der tages hensyn til natur, miljø og grundvand,
  • at oprette høslætlaug eller græsningslaug, der kan understøtte et rigt plante- og dyreliv og samtidigt danne ramme om sociale, praktiske og lærerige oplevelser,
  • at bekæmpe invasive arter så en biologisk mangfoldighed bevares. F.eks. danne lokale ”bjørnebander” der hjælper med at reducere spredning af kæmpe-bjørneklo,
  • at igangsætte eller deltage i projekter der giver mulighed for at opleve naturen,
  • at lokale fødevarer og bæredygtige produkter markeds-føres med reference til øens natur- og kulturkvaliteter,
  • at støtte lokale og/eller økologiske fødevareproducenter.