Skadedyr

Skadedyr

Her finder du oplysninger hvilke regler, der er i forbindelse med rotter og nogle generende dyr.
 
Skadedyrslaboratoriets hjemmeside kan du finde oplysninger om forskellige skadedyr.

​Hvepse og bier

Skal du have hjælp til at fjerne skadedyr som et hvepsebo, kan du henvende dig til Steen Knudsen, Mobil 23 23 01 30
Regionskommunen betaler ikke for fjernelse af hvepsebo mv. Dette er et anliggende mellem den enkelte borger og Steen Knudsen.

Rotter

Rotter udgør en meget reel sundhedsrisiko, både i byen og på landet, og rottebekæmpelse og -kontrol tages derfor særdeles alvorligt af myndighederne.
Det har vist sig umuligt at udrydde rotter, som er utrolig tilpasningsdygtige. På trods af en ihærdig indsats er problemet voksende, hvilket kan ses af antallet af rotteanmeldelser.

Anmeld rotter via vores selvbetjeningsløsning

Har du ikke mulighed for at anmelde via hjemmesiden, kan du kontakte Teknik & Miljø hver mandag og onsdag mellem kl 7.30 og 8.30 på 56 92 20 80.

Bakterier og smittefare ved rotter
Da rotterne især bevæger sig rundt via kloaksystemet, er de rene bakteriebomber, der kan overføre sygdomme til mennesker - ikke mindre end 55 forskellige slags.
Den værste, bortset fra pest, som ikke længere ses på vores kanter, er leptospirose, herunder Weils syge, der smitter via urin fra rotter og mus, og som er dødelig i 5-15 procent af tilfældene. Hvor tidligere gennemsnitligt 12 mennesker hvert år blev smittet med leptospirose, er tallet siden 2004 fordoblet. Symptomerne er influenzalignende med feber, kulderystelser, hovedpine og evt. kvalme og opkastninger.
Der er smitterisiko, blot man rører ved noget, som en rotte har strintet på. Derfor er det vigtigt at undgå fysisk kontakt med rotter og med materialer eller madvarer, som rotterne kan have haft kontakt med. Brug derfor altid handsker, hvis du er i tvivl.

Rotter kan forårsage materielle ødelæggelser
Ud over smitterisikoen anretter rotter skader på bygninger og installationer med deres gnaven. Med deres store mejselformede fortænder kan de gnave sig igennem stort set alle materialer, som er mindre hårde end jern, både aluminium og zink, plast, kalksten og mursten - bare deres tænder kan få fat.
Desuden forårsager rotter store skader på vejnettet, hvor deres gangsystemer forårsager sætningsskader.
Det kan være dyrt at udbedre de mange forskellige skader, rotter påfører samfundet, og i nogle tilfælde, hvor det går ud over elinstallationer, kan de forårsage brand. I landområder går værdier tabt, ved at rotter æder eller forurener fødevarer og dyrefoder.

Hvor lever rotter, og hvordan breder de sig?
Indtil for et par hundrede år siden var det den sorte rotte, også kendt som husrotten eller pestrotten, som var helt dominerede i Danmark, men billedet er vendt, så det nu næsten udelukkende er den brune rotte, man støder på her i landet. Den sorte rotte ses kun meget sjældent, når den er kommet hertil sammen med varer fra varmere lande.

Størrelse, kost og formering
Den brune rotte bliver omkring 45 cm lang, heraf er de 20 cm hale. En voksen han vejer typisk 250-300 g, men eksemplarer på mere end et halvt kilo er set. Hunnerne er gennemsnitligt lidt mindre.
Hvis vinteren er mild, eller rotten kan flytte indendørs, kan den formere sig hele året. En rottehun kan få tre-fem kuld på et år, hvert bestående af op til 12 unger. Ét rottepar bliver nemt til 50 rotter på bare et år, hvis de får de rigtige betingelser, men forsøg har vist, at et rottepar kan blive til så mange som 862 på et år.

Rotter kan forcere de fleste forhindringer
Rotten svømmer og dykker godt og klarer sig derfor fint i kloakker og afløb og ved søer og vandløb. Da den også er en dygtig graver, kan den grave sig op gennem flere meter jord for at nå op til overfladen fra dybtliggende kloakrør. Den kan også klatre op ad lodrette, ru mure og andet og kan springe op til 75 cm i højden, ligesom den kan flytte eller løfte dæksler, der vejer mere end et kilo.
Med sine kraftige tænder kan den desuden gnave sig gennem mange forhindringer. Det er ikke mindst rottens atletiske talenter, der gør det så svært at sikre bygninger mod den. En rotte kan klemme sig igennem et hul med en diameter på bare 2 cm.

Hvad er tegnene på rotter?
Rotter er sky og vagtsomme dyr, som mest er aktive om natten. Det er derfor langtfra sikkert, at du vil se en levende rotte, selvom der faktisk er et rotteproblem på din grund eller i dit hus. Det er derfor de indirekte tegn på rotter, som du skal holde øje med. Ser du først rotter fremme om dagen, er det tegn på, at problemet er alvorligt

• Støj på loftet eller under gulvet kan i nogle tilfælde skyldes husmår, men hvis der er tale om gnavelyde, hvin og skrig, er der helt sikkert tale om rotter. Rottestøj kan også komme fra vægge eller hulmure.
• Lugt. Rottelugten er skarp og ubehagelig, som en blanding af kloak og grisestald. Lugten er især stærk i nærheden af reden.
• Ekskrementer. Rotter efterlader deres ekskrementer på særlige steder og sjældent spredt tilfældigt rundt omkring. Fra voksne rotter er de typisk ca. 17 mm lange og 6 mm tykke.
• Løbespor eller veksler. Hvor rotten færdes, afsætter den en fedtet, brunlig belægning, som består af en blanding af kirtelsekret og urin. Sporene afsættes på rottens faste ruter, på bjælker, langs vægge og på rør og kabler.
• Huller udendørs. Dukker der umotiverede huller op, uden at der ligger opskrabet jord omkring dem, eller synker jorden over kloakledninger, kan det være tegn på gange gravet af rotter. Gravearbejdet kan også underminere underlaget under fliser og belægninger.
• Huller indendørs. Rotterne kan gnave sig igennem de fleste materialer i paneler, vægge og gulve. Små runde huller er tegn på rotter. Hold især øje med friske afgnavede træspåner og andre materialerester.
• Rottereder. Rederne består som nævnt af stumper af forhåndenværende materialer, og de vil være at finde på uforstyrrede steder i hulrum under gulvene eller andre steder, men kan også være skjult i affaldsdynger eller blandt materialer, som ikke har været rørt længe.
 
Rottehandlingsplan
I henhold til bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, har Bornholms Regionskommune udarbejdet en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen revideres minimum hvert 3. år
Handlingsplanen indeholder en række fokuspunkter, hvoraf hovedpunkterne er:
•Rottespærre på kommunens bygninger
•Registrering af vildtfoderpladser
•Sikringsfirmaer skal bruge samme gift som anvendes i kommunen, hvilket i løbet af efteråret vil blive melde ud til de enkelte firmaer.
 
 

Vilde kaniner 


De vilde kaniner ses især i sommerhusområderne her på Bornholm.

Vilde kaniner er ikke defineret som et skadedyr, og derfor kan Bornholms Regionskommune ikke bekæmpe dem.
Naturstyrelsen har følgende råd, hvis kaniner graver huller under sommerhuset og andre steder på grunden.
Prøv at lægge grankogler vædet med dieselolie i hullerne. Det kan nogle gange holde kaninerne på afstand, da de ikke kan lide lugten.
Hvis kaninerne anretter skade på ejendommen, kan man få tilladelse til at bekæmpe dem ved henvendelse til Naturstyrelsen.
 

Måger

På grund af det store fiskeri i Østersøen i 1970erne og 1980erne, har der udviklet sig en betydelig mågebestand ved Bornholm, især nær fiskerihavnene.
 
Fiskeriets voldsomme nedgang de seneste år har medført at mågerne har svært ved at finde føde nær havnene. Derfor er mange måger "blevet byboere", dvs de har slået sig ned i centrale bydele, hvor der er muligheder for at finde føde, f.eks. i åbne affaldsstativer, fra smidt affald i gader og fra gavmilde borgere og turister, der fodrer mågerne og derved kommer tæt på de smukke, store fugle.
 
Denne udvikling medfører gener, for fodgængere, for spisende gæster på udendørs serveringssteder og for beboere, der f eks har mågereder på tage. Mågernes størrelse og deres aggressivitet ved "spisebordet" forskrækker mange, og der er enkelte eksempler på folk, der er blevet angrebet af måger, f.eks. hvis man uforvaret er kommet nær en rede eller sidder på en åben plads med en for mågerne fristende bid mad.
 
Regionskommunen får ofte henvendelser om disse gener og anmodning om "at gøre noget".
Måger er fredede, og må derfor ikke skræmmes eller skydes uden særlig tilladelse fra Skov & Naturstyrelsen. Ansøgninger om tilladelse til at fjerne eller skræmme måger ved skydning kan på Bornholm ske til Naturstyrelsen.

Men denne løsning er ikke let. Regionskommunen, Natur & Miljø, har i maj-juni 2004, efter tilladelse, foretaget forsøg med sådan skydning tidligt om morgenen på Store Torv i Rønne; her er anvendt kraftigt luftgevær. Men kun få måger har kunnet rammes og det ser ikke ud til, at bestanden i området har ladet sig skræmme.
 
Derimod har en efterfølgende sikring af de åbne affaldsstativer på torvet, foretaget af Vej & Park, med låg medført, at fødemulighederne her er blevet mindre, og det hjælper. Regionskommunen vil først og fremmest ad den vej fortsætte sin indsats for at mindske mågernes fødemuligheder på offentlige arealer i byerne.
 
Men alle kan bidrage til at løse problemet:

Lad være med at fodre måger i byområder

Sørg for at dine egne affaldsbeholdere og evt. andre affaldsoplag er "mågesikre"

Ad den vej kan problemet med generende måger i byerne bedst mindskes i det lange løb

Råger

 

Naturstyrelsen har indgået en aftale med Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø om at, der i videst muligt omfang IKKE foretages regulering af den Bornholmske rågebestand på kommunale arealer i 2012.

Beslutning er taget på grund rågebestandes kraftige tilbagegang.

Ønsker borgerne stadig at der skal foretages regulering på de kommunale arealer, vil Teknik & Miljø forlange en veldokumenteret begrundelse for reguleringen.
Ansøgningen skal sendes til Naturstyrelsen.

 

 

Dræbersnegle 

Dræbersnegle er også kendt som Iberisk skovsnegl, Den stammer fra den Iberiske halvø (Spanien, Portugal), hvor den ikke er et skadedyr. Den er formodentlig blevet spredt ved transport af planter.

En kønsmoden snegl lægger ca. 400 æg i løbet af sit liv. De lægges i klumper på 20 - 30 stk. i hulrum i jorden, under blade eller i kompost- og affaldsbunker. Æggene er mælkehvide, kugleformede og har en diameter på 3- 4 mm og udklækkes efter 1 - 2 uger.
 
Varme, tørre somre reducerer antallet af snegle.

Den iberiske skovsnegl søger føde i fugtige områder, den tiltrækkes af bløde planter med stærke dufte som f.eks. krydderurter, løg og tagetes.

Hvordan undgår man sneglen ?
Bearbejd køkkenhaven, hold jorden løs,fjern planterester.

Brug lukkede kompostbeholdere, da evt. æg vil gå til ved en god varmeudvikling.

Hvordan slipper man af med sneglen ?
Indsamling og aflivning af snegle foregår bedst sidst på aftenen eller tidligt om morgenen.

Undgå at bruge gift, da det vil gå ud over andre dyr, bl.a. frøer og tudser, som æder snegleæg og dermed er med til at reducere bestanden af snegle.

Mere viden kan hentes på følgende hjemmesider; Miljøstyrelsen. havenyt og bionyt.

Handlingsplan for rottebekæmpelse på Bornholm

-

Handlingsplan for rottebekæmpelse

Folder om rottebekæmpelse

.

Folder om rottebekæmpelse

Folder om skadeligheden af rotter

.

Folder om rotters skadelighed