Del på facebook

STIME

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Med STIME - Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed​ - tilbyder Bornholms Regionskommune behandling og vejledning til børn og unge i psykisk mistrivsel og deres forældre. Målet er at sikre, at familierne får hjælp i deres nærmiljø - inden problemerne vokser sig for store.

Forløb til 6-17 årige i psykisk mistrivsel

Bornholms Regionskommune tilbyder skræddersyede forløb til familier med børn og unge, der har udfordringer med relation til ét af STIMES spor. Der tilbydes forløb i 3 spor:

  • Emo-sporet med 2 tilbud om indsats i forhold til angst og/eller depressive vanskeligheder.
  • Spise-sporet med tilbud om indsats i forhold til når tanker om krop og mad fylder for meget.
  • Selvskade-sporet med tilbud om indsats i forhold til når svære følelser fører til selvskade.

Hvis barnet/den unge har behov for at blive udredt eller behandlet i psykiatrien, er et forløb i STIME ikke aktuelt.

​EMO-spor: Få styr på angsten (6-12 år)

Informationsbrev til forældre

EMO-spor: Når bekymring og tristhed fylder for meget (13-17 år)

Om forløbet "Når bekymring og tristhed fylder for meget".

  

Spise-spor: Når tanker om krop og mad fylder for meget (10-17 år)

Om forløbet "Når tanker om krop og mad fylder for meget"

 

Selvskade-spor: ​Når svære følelser fører til selvskade (12-17 år)

Om forløbet "Når svære følelser fører til selvskade"

​​​Hvad er STIME?

Flere og flere børn og unge er i psykisk mistrivsel. Mistrivslen påvirker børnenes og de unges funktionsniveau og kan betyde, at de fungerer dårligere såvel fagligt som socialt. Samtidig rammer mistrivslen ofte hele familien, og det kan være svært for børn, unge og forældre at finde overskud til at klare dagligdagens udfordringer.

Det er vigtigt at sætte ind hurtigt med relevant hjælp til hele familien, så barnets/den unges tilstand ikke bliver forværret. Psykiatrien skal naturligvis fortsat behandle dem, der har behov for det. Men når region og kommuner arbejder tæt sammen, er det muligt at forebygge, at psykisk mistrivsel udvikler sig og kommer til at kræve mere gennemgribende behandling og fører til alvorlige psykiatriske lidelser.

Udvikling af lokale indsatser

'Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed' (STIME) er et samarbejde mellem kommunerne og børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden. 

Målet er at sikre, at børn og unge i psykisk mistrivsel og deres forældre får hjælp i deres nærmiljø, inden problemerne vokser sig store. Familierne skal have adgang til lettere behandling og vejledning i kommunen samtidig med, at de får mulighed for at bevare deres tilknytning til hverdagslivet.

Tværsektorielt samarbejde i fire spor

STIME udvikler og afprøver lokale tilbud til børn, unge og deres familier, der er baseret på evidens. På tværs af fag, sektorer og organisationer bidrager projektet med ny viden og nye metoder, som kan leve videre efter projektets afslutning.

Målgruppen er børn og unge i aldersgruppen 3-17 år, der er i psykisk mistrivsel uden at have behov for at blive udredt eller behandlet i psykiatrien. Barnets/den unges udfordringer skal have relation til et af projektets i alt fire spor:

  1. 'Når tanker om krop og mad fylder for meget' (tidlige tegn på spiseforstyrrelse blandt 10-17 årige).
  2. 'Når svære følelser fører til selvskade' (selvskadende adfærd blandt 13-17 årige).
  3. 'Når bekymring eller tristhed fylder for meget' (tegn på angst/depression blandt 6-17 årige).
  4. 'Når uro, opmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring' (udfordringer med uro, opmærksomhed eller impulsivitet blandt 3​-10 årige). (Bornholm er ikke med i denne del).

Hvor finder jeg mere om STIME?

​​STIME i Region Hovedstaden.​



Send Digital Post

Vælg emne herunder og log på med MitID...

Kontakt til PPR (Borger)


DP-small.png

Kontakt for mere information

EMO - Når bekymring og tristhed fylder for meget
Alexandra Christodoulides
Alexandra.Chris@brk.dk
Tlf.: 56 92 41 72

Behandler og koordinator i EMO - Få styr på angsten
Pia Egeberg
Pia.Egeberg@brk.dk
Tlf.: 56 92 42 24

Behandler og koordinator i spisesporet og selvskadesporet
Ann Pedersen
Ann.Pedersen@brk.dk
Tlf.: 56 92 41 48

Sikker e-mail: Hvis din henvendelse indeholder personfølsomme oplysninger, er det vigtigt, at du sender via Send Digital Post i den grå boks. 

 
På Digital Post logger du ind med MitID, og du er sikker på, at din henvendelse bliver krypteret.