Del på facebook

Ressourceporten

​​​Ressourceporten er et tiltag mellem PPR og Dagtilbud.

Den er et sparrings- og refleksionsrum med en bred vifte af fagpersoner, hvor en bekymring fra forældre eller et dagtilbud kan blive drøftet, uden der ligger en skriftlig beskrivelse.

Hvad er formålet med Ressourceporten?

Formålet med Ressourceporten er, at skabe en relationel koordineret indsats omkring børn i førskolealderen.

En bekymring kan blive drøftet i Ressourceporten og en tilpas indsats kan igangsættes. Ved denne indsats vil vi skabe en fokuseret udnyttelse af ressourcen og samtidigt styrke det inkluderende læringsmiljø.

Hvem deltager i Ressourceporten?

I Ressourceporten vil leder og koordinator for Inklusions- og ressourceteamet være repræsenteret.

Ved den enkelte bekymring, vil forældre og andre personer, der har relevant viden, have mulighed for at deltage.

Ved særligt komplicerede sager hvor igangsatte tiltag ikke har den ønskede effekt for barnets trivsel og udvikling, indkaldes desuden repræsentanter der består af leder af Dagtilbud, psykolog fra PPR, leder for sundhedsplejen, koordinerende tale-høre konsulent, familierådgiver og fysioterapeut til et tværfagligt møde i ressourceporten.

Forældresamtykke er nødvendigt, hvis der er tale om personsager.

Hvornår kan en bekymring komme i Ressourceporten?

En bekymring kan drøftes i Ressourceporten, når forældre og/eller dagtilbuddet har været i kontakt med inklusions- og ressourceteamet.

Det kan både være nye bekymringer, eller bekymringer hvor der over tid har været igangsat tiltag, men hvor det vurderes, at der måske skal noget mere eller andet til.

Inklusions- og ressourceteamet kan kontaktes tirsdage og torsdage mellem 9-12 på telefonnummer: 61 13 63 89.

Man kan desuden kontakte teamet via mail: inklusionogressourceteamet@brk.dk (ikke sikker mail), hvor man kan forvente svar indenfor 2-4 arbejdsdage.

Hvad kan Ressourceporten?

I Ressourceporten er det muligt at sætte forskellige indsatser/tiltag i gang.

I Ressourceporten træffes der en beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes en specialpædagogisk indsats på baggrund af bekymringen.

Kan der ikke blive enighed i Ressourceporten, er det i sidste ende Centerchefen for Børn og Familie, der træffer en beslutning.

 

I Ressourceporten arbejder vi ud fra 3 platforme

  • Højkvalitets dagtilbud betyder blandt andet, at en forebyggende indsats skal være til stede, samt at det allervigtigste for at børn kan trives, udvikle sig og lære, er dog at pædagoger skaber varme relationer (Brenda Taggart). En kontinuerlig nysgerrighed i forhold til egen praksis, og kvaliteten af denne, skal være til stede. Vidensdeling bør være til stede i dagtilbuddet, for at kunne udvikle praksis, gerne med andre huse.
  • Inkluderende læringsmiljøer betyder blandt andet, at personalet skaber rammer og betingelser for, at børnene kan deltage, trives og udvikles i de fællesskaber der udvikles i dagtilbuddene. Alle kompetencer udvikles i en relationel kontekst (Vygotski). Med afsæt i ICDP er der fokus på hvilken måde man kan udvikle en ressourceorienteret pædagogik. Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i, og udbytte af, samfundets almene arenaer. I denne proces har man fokus på kvaliteten af det enkelte individs fysiske betingelser, sociale samspil og opgaveløsning inden for rammerne af en valgt kontekst. Der tages i den forbindelse særligt hensyn til dem, der er i farezonen for marginalisering og eksklusion(Alenkær).
  • Relationel koordinering defineres i teorien som; "Relationel koordinering er (med afsæt i din faglige funktion) at kommunikere og handle med henblik på at integrere egen opgaveløsning ind i den store opgaveløsning." Det handler altså om at se sine opgavers betydning i forhold til den samlede ydelse til borgeren(Bo Vestergaard).

 

Opfølgning og re-visitation 

Hvert halve år tages der stilling til, om den nuværende indsats stadig er den bedst mulige for barnet. Dette sker i samråd med forældre og relevante samarbejdspartnere, jf. BEK 999 af 15.09.2014, § 5.  

 

Kontakt

Center for Børn og Familie
Inklusions- og Ressourceteamet
Ullasvej 23
3700 Rønne

Inklusions- og Ressourceteamet kan kontaktes tirsdage og torsdage mellem kl. 9.00 - 12.00 på telefon: 61 13 63 89.

mailto:inklusionogressourceteamet@brk.dk

Sikker e-mail: Hvis din henvendelse indeholder personfølsomme oplysninger, er det vigtigt, at du sender via Digital Post.
 
På Digital Post logger du ind med MitID, og du er sikker på, at din henvendelse bliver krypteret.